Foto: Gudmand

torsdag den 18. februar 2010

Træning d. 14 Februar

Morgen: 4 km løb

Eftermiddag: 4 km opvarmning + 10 km konkurrence i Holland, nr. 4 i 29:36 min + 5 km afjog

Her følger kilometer split tiderne:

2:55.0 , 2:51.2 , 2:52.0 , 2:55.5 , 3:07.3 , 2:51.7 , 2:58.0 , 3:13.3 , 2:52.8 , 2:59.?
(8:38.2 min 3km) (14:41.0 min 5km)

Som man kan se er tempoet rimelig ujævnt men som jeg vil forklare er det mest grundet fald og stigning på ruten.
Kilometer 2 og 3 gik ned ad bakke hvorefter det gik opad fra 5 til 6 kilometer. Den hårdeste kilometer var fra 7 til 8 kilometer som steg rimelig meget og desuden var jeg ved at blive godt træt så den kilometer smadrede mig virkelig. Fra 8 til 9 km gik det noget nedad igen og til sidst handlede det bare om at kæmpe mig hjem.
Umiddelbart et for hårdt udlæg men regnede ikke med at stigningerne var så hårde som de var. Jeg troede ruten ville være fladere end den var, så rimelig imponerende at vinderen løb under 29 minutter. Jeg lå med de førende indtil 4 km hvorefter jeg lå alene resten af vejen, så det var ikke så godt. Jeg er ellers ok tilfreds med løbet, dog havde jeg håbet på at løbe stærkere.

4 kommentarer:

  1. Hej Morten,

    Tillykke med løbet! Supersejt! Med den 3 km mellemtid kunne du sikkert vinde DM 3000m! Apropos DM, hvordan kan det være at du ikke har tilmeldt dig?

    Kh
    Claes

    SvarSlet
  2. Hej Claes, Min træner mener ikke at det er en god idé at løbe indendørs pga. for stor skadesrisiko. Jeg ville ikke ha noget imod at løbe DM-inde men vil nu prøve at finde en Cross konkurrence i stedet for. For Mellem/lang distance løbere er indendørs sæsonen lidt en joke da vi ikke har nogen træningsmuligheder i Danmark. Hvis vi en dag får en 200m rundbane i Aarhus så kan man måske satse på det.

    Mvh Morten

    SvarSlet
  3. Hej Morten,

    Det var kedeligt at høre, men din træner har nok ret i at inde DM er lidt af en joke. Jeg kommer nok heller og kigger så. Med 15 minutters daglig træning på Nintendo Wii fit, så er man sikkert medaljekandidat. :-)

    Claes

    SvarSlet
  4. Det var nu efter min mening at Dm-inde var lidt af en joke for os garvere. Af en eller anden grund bliver det jo heller ikke betragtet som et "rigtigt" Dansk Mesterskab da man ikke vinder DIF medaljer. Det skal dog understreges at jeg kun mener Inde-dm mangler relevans for langdistance løbere. For alle andre atletik discipliner er det jo meget relevant.

    SvarSlet