Morgen: 15 km + 6 x 10 sek bakkesprint
Aften: Ingen traening pga. sindssygt tordenvejr der varede hele aftenen. Det var simpelthen livsfarligt at bevaege sig udenfor. Mega traels! Det kan vaere jeg indhenter lidt de naeste par dage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Morten!
SvarSletHvordan kan det være at du løber så mange km, når du træner til mellemdistancerne? Andre mellemdistanceløbere løber oftest meget mindre. F.eks. løb Sebastian Coe aldrig mere end 90km om ugen, og vores egen Rikke Rønholt løb endog endnu mindre.
1 - Rikke Rønholdt er en pige
SvarSlet2 - Hun blev ikke til noget!
3 - Coe er også en helt anden type end Morten er. Coe løb også rigtig hurtigt på de kortere distncer (400m på 46,9sek og 800m på 1.41,73min) - Og der er vel ingen tvivl om at Morten om et par år rykker en distance op?
Men kan sevfølgelig ikke svare på Mortens vejene! Men som ivrig blog-læser, kunne jeg ikk lade være med at kommentere!
Tak for svaret! Så blev jeg da dét klogere, tror jeg.
SvarSletDu har nok ret i, at der er stor forskel på Coe og Morten, og måske er det slet ikke mellemdistancen der trænes til, som du jo skriver.
Det kunne nu være sjovt at høre Mortens eget svar.
Hej anonym
SvarSletJeg vil egentligt besvare på dit spørgsmål. Jeg kender en del til træningen. Men det kræver at du fortæller hvem du er.
med venlig hilsen
Niels Kim
Hej Niels Kim,
SvarSletDu får det til at lyde som om jeg har spurgt om noget kriminelt :o) Jeg var blot nysgerrig i at få at vide, hvorfor Morten løber så mange km som træning til mellemdistancerne, når andre har klaret sig med mindre. Han må ha’ fået spørgsmålet en milliard gange, så jeg forventede bare et hurtigt svar. Ingen akademisk udredning (men måske lidt dybere, end at ”Morten løber langt fordi han ikke er en pige, og fordi han gerne vil blive til noget”).
Der findes desværre ikke megen god videnskab der kan dokumentere forskellige træningsformer, og den dokumentation der er, bliver læst på sammen måde som ’en vis herre læser Biblen.’ Den eneste fælles ting der tilsyneladende kendetegner alle top-atleter, er, at de alle træner meget hårdt. Ligesom Morten. Hvis vi bliver bedre til at udveksle vores træningserfaringer, i stedet for at være religiøse omkring en bestemt filosofi, så tror jeg vi ville blive meget klogere på hvordan fremtidens topatleter kan forbedre deres resultater. Men det skal nok ikke foregå her på stakkels Mortens blog! :o) Jeg stillede ham blot et helt uskyldigt spørgsmål.
Hvem jeg er, er der ikke nogen der har interesse i, da jeg på ingen måde er en del af Dansk Atletik. Jeg glæder mig bare over at følge Morten blive den nye Mogens Guldberg (eller Niels Kim Hjort!?)
Hej Anonym,
SvarSletFint spoergsmaal du stiller!
Formaalet med de mange kilometer er at bygge en saa stor aerob base som overhovedet muligt gennem vinteren. Altsaa at faa en enorm udholdenhed og aerob kapacitet som man saa kan bygge videre paa naar den specifikke 1500m traening begynder. En 1500m kraever en enorm aerob kapacitet og det er derfor noedvendigt at arbejde koncentreret for at forbedre denne, og den kan forbedres naesten uendeligt meget.
Man kan saa spoerge hvorfor jeg ikke proever at forbedre min hurtighed paa en 400m. Og det har jeg faktisk proevet, men jeg er bare ikke en saerlig eksplosiv type som f.eks Rikke Roenholt og Sebastian Coe. Saa min 400m tid kunne maaske forbedres fra de 52 sekunder som jeg kan loebe nu til de 50 sekunder, men det ville kraeve en fuld satsning og meget faerre kilometer, og der mener jeg og min traener at man faar meget mere ud af at forbedre sin aerobe kapacitet og udholdenhed.
Derimod hvis man er en mere hurtig loeber. lad os sige 47 sek paa en 400m saa ville man helt sikkert traene paa en anden maade og ikke loebe 200 km om ugen. Dog skal det naevnes at Sebastian Coe loeb vaesentligt mere end 90 km om ugen. Briterne har en ide om at man kun skal taelle sine hurtige kilometer. Coe loeb ca. 80 miles om ugen (ca. 120 km) og det er uden at taelle opvarmning og afjog og rolige restitutions ture. Ydermere er der forlydender om flere uregelmaessigheder naar det kommer til hans traening. Den beroemte italienske traener Renato Canova sagde at han var med paa scooter da Coe og en anden loeb en 30 km lang tur. Det er jo noget som man ikke har troet at han gjorde, og Renato Canova maa siges at vaere en paalidelig kilde. Med den kvalitet Coe havde paa hans loebeture saa maa man sige at aerob kapacitet og udholdenhed manglede han ikke.
Angaaende Rikke Roenholt er jeg ogsaa noedsaget til at knytte en kommentar. Rikke var, efter min mening, en udpraeget 400-800m loeber. Faktisk vil jeg mene at hun manglede udholdenhed da hendes flotte 400m tid paa ca. 52,5 sek burde give en vaesentligt hurtigere 800m tid end de ca. 2:01 min. Hvis man kigger paa de to tider bliver det tydeligt at det faktisk er en ret daarlig konversion fra 400m til 800m. Saa der manglede helt sikkert noget udholdenhed. Men igen det er bare min ringe mening.
Min traening er udformet efter de gamle Arthur Lydiard principper, som man kan laese om paa nettet. Isaer paa The Arthur Lydiard Foundation's hjemmeside. Jeg kan ikke huske hvad den praecist hedder, men soeg bare paa google saa finder du den.
Min traener Niels Kim Hjorth, har selv traenet efter samme principper og det gik jo meget godt. (3:36.01 paa 1500m) Han har saa sat sit eget praeg paa traeningen, men foelger dog stadig Lydiards principper. Du kan laese mere om Niels Kim's generelle traeningsfilosofi paa nettet, hvor der ligger et foredrag som han lavede for et par aar siden. Bare soeg paa hans navn paa google og saa dukker der en pdf. fil frem.
Der er mange maader at traene paa og det er selvfoelig ikke sikkert at det er den bedste maade jeg bruger, men historien har vist, uden tvivl, at denne metode virker upaaklageligt. Ydermere saa kan jeg godt lide at traene mange kilometer i en periode for derefter at skifte til interval traening. Jeg kan godt lide at aendre retning i traeningen efter noget tid. Men lad os nu se hvad der sker til sommer. Resultaterne maa tale for sig selv.